Hej Tine. Jeg vil hermed skrive lidt om “Freja”, den lille hund, vi købte ved dig i sommeren 2007.

Vi er begge pensionister, og har som følge deraf, masser af tid til at holde hund, som vi har gjort i mange år. Vi havde planlagt sejlerferie i hele August måned i 07, hvor vi kunne hente vores nye hund i Roskilde, men det var ikke noget problem, for hunden blev bare hos Tine indtil vi var klar, det blev vejr til en sejltur efter vi havde hentet Freja, og det er derfra billedet er, og som det ses er det en meget tryg hund, der nyder sejlturen. Hun sejler dog ikke mere, da vi har solgt båden, men det er ikke hundens skyld.

Vi havde da vi skulle have ny hund ringet rundt til flere opdrættere, men Tine var den der lød mest som det var hende vi skulle handle med, og da vi havde set hvordan hun boede med sine hunde, var vi slet ikke i tvivl.

Vi var også meget glade da Tine fortalte os, at vi var godkendt, som hvalpekøber, hos hende.

Vi fik en meget fin behandling gennem hele forløbet, omkring købet, og efterfølgende har der været kontakt, hvilket vi opfatter som, at Tine gerne vil følge sine hvalpe langt hen ad vejen.

Vi er som nævnt pensionister, og derfor kører det ikke så stærkt for os, og det synes vores hund er ganske glimrende, hun elsker at komme ud og gå tur,  dog er hun ikke så glad for det hvis det regner, så kan hun hurtigt få gjort det hun skal, men  ellers går vi  2 gange hver dag. Freja er meget lærenem, og hun har lært at sidde pænt, og løfte højre forben, hvis der er noget hun vil bede om, og det der med at man ikke kan opdrage på en cairnterrier, det passer ikke her hos os, hun er meget velopdragen, og hun er god til at være alene hjemme, der har aldrig været nogle problemer i den retning.

Hun deltager ikke hverken i hundeopvisninger, eller noget andet, for det er hun ikke så god til, men hun er god til at være hund, og det er godt, for det er med det formål, at vi har anskaffet hende. 

Kærlig hilsen Birgit Jens og Freja