Disse 3 vidunderlige hunde er vores cairn terrier´s.

Sofus, Charlie og Jennifer – kaldet Fru Jensen. De 2 sidstnævnte er fra Tine´s kennel Mc Alister.

Vi købte Sofus i 1998 hos en anden kennel og blev så glade for ham, at vi besluttede at få endnu en cairn i 1999. Rent helbredsmæssigt havde vi ikke været så heldige med Sofus, så vi kiggede os om efter en anden opdrætter og fandt Tine´s kennel.

 

I 1999 købte vi Charlie, og det var skønt at følge ham fra han var 4 uger gammel til vi hentede ham som en lille charmetrold på 8 uger!

De 2 hanhunde har haft utrolig glæde af hinanden, og der har overhovedet ikke været problemer, selv om ingen af dem er kastrerede.

 

I 2003 fik vi tilbudt at overtage Jennifer på 8 år. Hun havde fået 3 kuld hvalpe hos Tine, og trængte til at nyde sit otium. Vi sagde ja til at have hende på prøve, men vi blev så glade for hende, så hun aldrig kom hjem til Tine igen.

 

Sofus lever lykkeligt og uvidende om sit dårlige helbred.(Tjek din opdrætter inden du køber hund!)

Fru Jensen levede lykkeligt til sine dages ende i 2007 uden en eneste sygedag!

Charlie lever stadig lykkeligt hos os, og han er på trods af sine snart 11 år sund og rask og har aldrig fejlet noget som helst - kun de årlige vacciner har sendt ham til dyrlægen.

 

Vi kan varmt anbefale alle Cairn-elskere til at købe hund hos kennel McAlister. Vi har fået professionel vejledning, gode råd og rigtig mange års fornøjelse med glad og sund hund!

 

Familien Tønsberg, Roskilde