I efteråret1992 kontaktede jeg Tines mor, Sonja (cairnopdrætter, kennel Robinson Crusoe), som jeg kendte gennem noget familie, angående køb af en cairnterrierhvalp.

Jeg havde efter 1½ år uden hund besluttet mig til at nu skulle det være, og at det skulle være en cairn. Jeg er terriermenneske og havde tidligere haft airedaleterriere og sidst ruhårede foxterriere, men jeg ville gerne have en mindre hund, der var lettere at tage med i den offentlige trafik, og en hund, som ikke skulle trimmes så ofte. Jeg blev klogere.

Det var derfor oplagt, at jeg henvendte mig til Sonja. Hun havde imidlertid på det tidspunkt kun tævehvalpe, og jeg er udpræget til hanhunde, men hun kunne fortælle, at hendes datter, Tine, ventede hvalpe i januar efter en importeret engelsk tæve. Hun ville ringe til mig hvis der var hanner i kuldet.

Som sagt så gjort, og jeg ringede til Tine, og meldte mig som interesseret køber. Efter en temmelig lang telefonsamtale var jeg fuldstændig klar over, at det var der jeg skulle købe hund. Og jeg besluttede sammen med mine endnu delvis hjemmeboende døtre at han skulle hedde Tomba.
Da han var ca. 14 dage gammel tog vi ud og så på kuldet. I et hjørne lå en fed lidt sløv hvalp (absolut ikke den kennelklubben råder en til at købe), men da jeg sagde til Tine at det var en ordenlig bamse, der lå der, sagde hun. "Ja, han hedder Alberto Tomba, for det er et A-kuld". Og så var det jo ikke til at komme udenom.


          Tomba             

Tomba udviklede sig til en meget smuk og fantastisk dejlig hund. Meget elegant og med nogen suverænt gode bevægelser. Så det var oplagt at han skulle udstilles. Så jeg måtte købe bil, så vi kunne komme rundt, og han blev trimmet ca. hver måned, for at pelsen kunne holde en udstillingssæson igennem.

Tomba endte med at blive dansk og finsk champion og danst terrier klubchampion.

Han var en kæmpe stor personlighed, en rigtig engelsk gentleman, og han var en kanon avlshund. Han lavede et begræset antal kuld, men kvaliteten var generelt meget høj, og han har mange efterkommere over hele verden, der har gjort sig rigtig godt bemærket. F. eks stammer samtlige Tines nuværende hunde ned fra ham.

          Tintin      

Efter et par år ville jeg have en hund mere, og da Tine havde parret Tomba's mor med sin egen mørke han Carlos, var det oplagt, at få en fra det kuld. Min lyse, hvedefarvede Tomba og mørke Carlos, der var et halvt år yngre end Tomba, klædte hinanden så utrolig godt. Så Tintin kom dermed til. Tintin var også en rigtig smuk hund, som klarede sig rigtig pænt på udstillinger, men da han ikke kunne fordrage at stå stille, var han tilbøjelig til at falde lidt sammen inde i ringen, så han fik ikke så mange toppladseringer.

Tomba og Tintin var hele deres liv meget gode venner og havde det dejligt sammen i gensidig respekt og kærlighed. Jeg var meget opmærksom på, at der kunne opstå problemer med to hanhunde, så de fik mad i hver sit rum, og der kom ikke løbske tæver hjem til os, men de få opløb til  problemer, der opstod, var altid om mig, og så var jeg der jo og kunne øjeblikkeligt træde ind som overhund.
De var altid sammen, og jeg tror at det var godt for dem at have hinanden, når jeg var på arbejde.

I efteråret 2003 slugte Tomba for anden gang en ferskensten, som satte sig fast i tarmen. Han døde i forbindelse med operationen.
han var ellers helt rask, med perfekt hjerte og lunger, og han var lige blevet parret med en tæve, efter et dyrlægebesøg, hvor vi fik hans sædkvalitet undersøgt. den var som hos en ung hund.

Det var en stor sorg både for mig og for Tintin, som ca. 1½ år efter fik konstateret Cushings syndrom, en hormonal sygdom, som efter dyrlægens mening skulle kunne holde nede medicinsk. Virkningen var dog længe om at vise sig, han mistede al sin overpels og i november, med meget regn, blev han så syg af en maveinfektion, at jeg valgte at lade ham aflive. Hans immunforsvar var væk, og det ville være helt uansvarligt at lade ham klare en hel vinter, hvor jeg var på arbejde en stor del af tiden.

Jeg bestilte med det samme en ny hund hos Tine. Hun fortalte at hun planlagde et sidste kuld på Tomba's barnebarn Stephanie med en jysk hanhund, som var tipoldebarn af Tomba og oldebarn af Carlos, så det var oplagt at jeg skulle have en hvalp af det kuld

Jeg skulle bare have en lille cairn igen, jeg regnede ikke med at kunne få noget ,der kunne matche især Tomba, men mindre kunne bestemt også gøre det.

Men så fik jeg Hugo!

Hugo blev født 1 januar 2005. Tine nåede at ringe flere gange for at fortælle mig om de tæver der kom, men hannen lod vente på sig.

Endelig ringede hun og sagde at nu, efter 4 tæver, var der kommet en han, men han var mørk. Jamen så er det jo en mørk hund jeg skal ha. svarede jeg.

Vi havde aftalt at han skulle blive hos Tine til jeg blev pensioneret 1.juni. Jeg kendte jo Tine rigtig godt, så jeg var helt tryg ved det. Jeg var nede at se til ham ca. hver 14. dag indtil jeg fik ham hjem 5 mdr. gammel. Jeg var lidt nervøs ved igen at få en hvalp i huset, det var trods alt over 10 år siden, at jeg havde en sidst. Jeg forventede ikke med at Tine havde tid til en intensiv individuel opdragelse og træning. og hun sagde også, at jeg måtte regne med, at han var frygtelig urenlig.

Men Hugo gik ind i min lejlighed, undersøgte den grundigt, tissede i et hjørne, og lavede vist også en lille klat. Og så gik vi en lille tur. Han gik i snor, som om han aldrig havde gjort andet, og allerede næste morgen var han klar over, at det der med at tisse og lave var noget, man gjorde, når man var ude at gå tur. Jeg har aldrig behøvet at fortælle ham, hvad han må og ikke må, han ved det instinktivt, Han er meget meget bedre til at læse mig, end jeg er til at læse ham.
Han er smuk, intelligent,  charmerende og meget nem. Jeg føler at jeg aldrig har haft en hund som ham, men det hører måske sammen med at jeg er blevet pensioneret, så vi er sammen næsten hele tiden.


 

Hugo havde også en flot udstillingskarriere som unghund, men så skred hans bid, så han fik tangbid

Med mit mangeårige kendskab og nære venskab med Tine, kan jeg trygt sige, at Tine er en ualmindelig seriøs og ærlig opdrætter.
Vi har rejst meget sammen, både i Danmark og i udlandet i forbindelse med udstillinger, så jeg kender hende og hendes hunde rigtig godt.
Da jeg også redigerer hendes hjemmeside, har jeg fulgt godt med i al hendes avl, så jeg ved hvad jeg taler om.
jeg kan kun anbefale folk at købe hund hos Tine. Hendes hunde har nogle vidunderlige temperamenter. Tine avler primært på sin egen avl. og er meget seriøs i valg af egnede avlshanner .
Hendes hvalpes stamtavler tæller mange generationer McAlister og Robinson Crusoe hunde, Idet Tine i starten opdrættede i hendes mor's kennelnavn "Robinson Crusoe"
Således får hun et meget homogent opdræt, både udseende- og temperamentsmæssigt.

Så hvad enten du vil have en 8 ugers hvalp, en hvalp, der er kommet ud over den "værste hvalpetid" eller eventuelt en ældre avlstæve, der skal på pension, kan du trygt henvende dig hos Tine, Kennel McAlister.

Ada Koch
Frederiksberg